Vær som solen

Af Timiann Melissa Olsen

Dengang jeg var en lille pige, sagde de voksne tit ”Hun er sådan en sød og køn pige”. Det burde måske have gjort mig glad, men det gav mig ondt i maven. For jeg kunne mærke hvad de andre piger tænkte, når de hørte det. Så jeg prøvede at være usynlig og ikke gøre mig bemærket. Ligeledes var det ikke specielt populært at være for god til noget. Man skulle helst bare passe ind og være middelmådig. Sådan var det også inden for min egen familie. Man kunne ikke tillade sig at stikke ud eller hæve sig over normen. Så sådan har jeg levet meget af mit liv, og pludselig da jeg som voksen begyndte at interessere mig for forskellige ting, som jeg gerne ville blive god til, så lå den altid i baghovedet og spændte ben for mig, at jeg ikke kunne tillade mig at blive rigtigt god til det. Og jeg sørgede for at jeg valgte noget andet, lige inden jeg blev så god at jeg skulle tage det til næste niveau.

Selv nu hvor jeg er opmærksom på det, rør det stadigt på sig. Når jeg opdager at jeg er bange for, hvad andre tænker om mig, så kommer jeg til at tænke på solen. Alle folk har en mening om solen. Nogen elsker den, andre kan kun lide den i små mængder og andre igen kan slet ikke holde ud at være ude i solen. Uanset om der er klar blå himmel eller skyerne dækker for solen, så gør solen det solen gør, den skinner, stråler og varmer. Den prøver ikke at tilpasse sig og bare stråle tilpas meget til, at alle kan holde den ud. Nej den stråler med fuld kraft døgnet rundt, året rundt, fordi det er det den gør, det er dens essens og den kan slet ikke andet.

Vi mennesker har en utrolig tilpasningsevne, og det er helt fantastisk, når det gælder overlevelse. Men når det gælder om at tilpasse sig, for at passe ind i folks normer og forventninger, og for at andre ikke skal føle sig dårligt tilpas, fordi det minder dem om hvor meget de selv tilpasser sig, så er det knap så fantastisk. Så er det faktisk med til at holde os alle sammen tilbage. Vi holder hinanden tilbage, ved at holde os selv tilbage. Hvis bare én person står ved, hvem de er og tør udtrykke og vise essensen af deres sjæl og personlighed, så inspirerer den ene person andre til, at gå ud og gøre det samme. Og det er som om vi først rigtigt opdager hvem vi selv er, når vi giver andre lov til at se det også.

Først må vi finde ud af om vi er en sol eller en måne, en stjerne eller en sten, en fugl eller en fisk og så være det fuldt ud, uden at holde tilbage. Give os selv lov til at være den vi er, gøre det vi gør fordi det er vores sande natur, og fordi det er den gave vi er her for at give. Vi er her for at give os selv, for at bidrage med lige præcis det vi kan, som de helt unikke mennesker vi er. Så vi kan ligeså godt gøre det så godt vi kan, så ægte vi kan, så strålende vi kan! De gamle overbevisninger kan renses ud og en beslutning kan tages, om at være den mest storslåede version af os selv, som vi overhovedet kan blive.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *