Tag ejerskab over din karma

Af Signe S. C. Rosenweis

Det er en hårfin balance at skelne imellem at have medfølelse med sig selv og sin livsproces, og så at have ondt af sig selv og beklage sig over livet. Og udfaldet er en verden til forskel. Det optimale er, hvis vi kan have medfølelse med os selv og samtidig acceptere omstændighederne. Det er starten på, at vi tager ejerskab over vores karma. Vi må acceptere, at der er en grund til, at vi er født ind i den familie, vi er født ind i, og at vi har de udfordringer, vi har. Det betyder ikke, at vi skal indordne os. Tværtimod betyder det, at vi bevidst kan arbejde på at løsrive os fra det greb, fortiden har i os, så vi kan blive frie.

Rent energetisk har vi indprent af vores forældres og slægts måde at være til stede på i verden, og det hjælper os hverken at gå med det eller gå imod det. Vi må vikle os ud af det. Og i den proces må vi se, hvad det er, vi er fanget i.

Jeg har, i forbindelse med at min farmor gik gå over på den anden side, arbejdet på en ny måde at udrense forskellige dysfunktionelle indprent fra slægten, som både hun og jeg ønskede at komme af med, og jeg kunne se hvordan temaerne slap i store mønstre af indkodninger, og der var en kæmpe øjeblikkelig forandring i mine celler og i mit følelseslegeme. Det var på en måde som at transcendere min familie, ligesom hvis jeg ville transcendere smerte, ved at lade den gå igennem mig og så give slip på den. Og netop det at give slip er kernen i at ophæve Karma.

Karma er personlig, og vi skal ikke gøre os kloge på hinandens karma, med mindre vi har tilladelse til at læse ind i hinandens systemer. I vesten er vi dog mange, der er på Kristusvejen, hvor vi har sagt ja til mere lidelse, og hvor vi fortsætter med at nedbryde ego, lærer medfølelse, ydmyghed og taknemmelighed på et dybere plan for at kunne bidrage på andres vej.

Hvis vi er på Kristusvejen, er det en god idé at se lidelsen som læring. Vi har selv valgt den vej, og hvis vi er vågne, opdager vi, at det er en bevidsthedsproces at komme ud af lidelsen. Undervejs vil vi opleve hjerteåbninger og mere sjælskontakt, men det kommer først, når vores system er tilpas beskyttet og har den rette vibration til at klare disse opgraderinger.

Der er en lang periode, hvor lidelsen kan virke overvældende, og der kan være en tendens til at dyrke den. I den periode er det en god idé at få hjælp fra andre. Vi må lide med værdighed, og det kan være en fordel virkelig bevidst at skifte offerrollen ud med helterollen, og få et nyt selvbillede.

Hvis vi er parate til at give slip i offerrollen, er det virkelig også heltemodigt, da det er så svært at vedkende sig den rolle. Terapi og healing vil bidrage meget, men vores intention er essentiel. Vil vi ud af offerrollen? Vi må vedkende os alle fordelene ved offerrollen og vælge dem fra. Den opmærksomhed og omsorg rollen giver, den alenetid man kan tillade sig at tage, den afklaring omkring hvem der virkelig er der for én. Vi må forstå, at det vi giver afkald på, hvis vi bliver i offerrollen, er vores power og vores greatness. Så vi kommer ikke hen i vores autoritet, og kan ikke ændre vores liv, før vi slipper offerrollen. Hvis vi kan sanse ind i, at vi er en del af en større helhed og forstå, at vi ikke er alene, kan vi tage en smutvej, hvor vi overgiver det hele til Gud.

Hvis vi kan overgive offerrollen til Gud/Universet og accepterer, at vi ikke kan gennemskue vores vej ud af den, og på den måde både opgiver at finde en løsning til at komme ud af den, samtidig med at vi overgiver selve rollen, så vil der ske et kæmpe skift.

 Vores udviklingsvej

Jeg har altid følt, at jeg skulle løfte alle andre før jeg kunne tillade mig at tage alt for store skridt selv, i min egen proces. Og den mekanisme er der rigtig mange andre, der også har. Det er virkelig en solid måde, vi holder os selv nede på. Det er selvfølgelig en del af vores karma, at vi har det mønster, men det er også en del af vores karma og udviklingsmulighed at træde ud af det.

Når vi begynder at få en fornemmelse af, hvem vi er, på et højere plan, i sjælen, så får vi en større ydmyghed og respekt over for os selv. Vi vil stoppe skænderier, vi vil ikke tillade at blive behandlet dårligt, og vi vil stoppe med at holde os selv nede. Ønsket om at smelte mere sammen med vores storslåede sjæl bliver drivkraften i at bryde gamle mønstre.

Nogle spirituelle retninger dyrker meget positive affirmationer, og det er rigtig vigtigt at træne. Det er også vigtigt at arbejde med alt det ubevidste i terapi og healing. Og så er det super vigtigt at have en daglig praksis omkring at holde vores vibration oppe. Det er en af vores største udfordringer som mennesker ikke at ryge ned i opgivenhed, lavt selvværd, brok, kritik og beklagelser, smerte, vrede eller afmagt. Vi skal holde vores vibration oppe ”no matter what”. Vi kan gøre dette ved at have en liste parat med ting, vi kan lide at lave, som holder vores vibration oppe, og så bruge aktiviteterne på listen i det øjeblik, vi er ved at falde alvorligt ned i vibration. Derudover kan vi inddrage taknemmelighed.

Taknemmeligheden er vigtig i forhold til vores karma. Når vi virkelig er inde og mærke taknemmelighed rent, sker der noget i os øjeblikkeligt. I konkrete situationer har jeg gode erfaringer med en øvelse, som jeg fik kanaliseret ned på et tidspunkt i en healing. Hvor man sætter sig i en meditativ tilstand, og så siger undskyld af hele sit hjerte over den smerte, man har pådraget den anden person, og derefter siger man undskyld for den smerte, den anden har pådraget en (og dette både i past, present og future), meget dybtfølt og inderligt og begge veje rundt. Så vil der komme et skift. Øvelsen handler om anger, ikke om at søge tilgivelse eller om selv at tilgive. Den handler om at angre og beklage på dybeste vis hele problematikken, og gøre det på alles vegne og derigennem komme tilbage til taknemmeligheden.

Så hvis vi kan vende hele billedet omkring Karma, og ikke være imod vores Karma eller bange for vores Karma, men blot accepterer vores Karma, og måske endda periodisk føle taknemmelighed over vores Karma, fordi den er en del af at vi er i live, og den er en del af alt det smukke vi har i livet. Tænk hvis vi kunne blive bedste ven med vores Karma, og se hvordan den går hånd i hånd med vores udviklingsvej, der opløser og forløser vores Karma. Så ville vi måske være mere nysgerrige, søgende og legende i forhold til livet og lettere kunne acceptere vores bagage.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *