Sjælsworkshop

Åben dit Sjælspotentiale – 1200 kr.
Søndags workshop d. 16. december 2018 kl. 10-15
Sted: M2TANGO, Kapelvej 46C, 2200 Kbh N

Har du et oprigtigt ønske om at være mere forbundet med og guidet af din sjæl, så er denne workshop noget for dig!

Når vi er fuldt og helt i kontakt med vores sjæl, handler det ikke længere om at overleve eller om at forvalte livet bedst muligt. Så bliver vi guidet igennem livet af en bølge af at VIDE, hvad der er det naturlige og rigtige for os at gøre i alle situationer, og vi kan slappe af i nuet og begynde at nyde livet.

Livet på jorden kan til tider være hårdt, og vi kan blive indfanget af en illusionen om at være nærmest magtesløse i livets kamp. Og så går vi ind i livet på de betingelser, vi begynder at kæmpe for at holde næsen oven vande, for at få mad på bordet, for at finde tryghed i et parforhold, for at være gode forældre, for at leve et tåleligt liv uden alt for meget sorg og smerte. Alle gør vi vores bedste, men mange oplever at det kan være svært at finde meningen med det hele, de færreste prioriterer dog at dvæle ret længe ved det. En gang i mellem kan vi dog mærke en længsel, så dyb at den næsten gør ondt. Vi ved ikke rigtigt hvad det handler om, men vi ved det er noget vi ikke har fat i endnu.

Vores sjæl vælger ofte at opholde sig mest udenfor kroppen, fordi det simpelthen er for ubeskyttet at være i kroppen.

Sjælen er hævet over vores personlighed og ego, hævet over vores barndomsoplevelser og traumer. Vores sjæl har direkte kontakt til vores guddommelige ophav, så når vi arbejder bevidst på at forbinde vores lavere og højere selv, kan vi blive gennemstrømmet af renselse, og være i healingsprocessen omkring at blive frie af fortidens greb af skyggesider, smerte og traumer, som holder vores samlede vibration nede, og vi kan begynde opstigningen i vibration, så vi kan blive dybere forbundet med vores sjæl og vores guddommelige ophav.

Er du klar til et liv i samklang med din sjæl?
 
Vi arbejder på workshoppen med at gøre det ubevidste bevidst, at udrense og helliggøre alt hvad der er muligt i hver enkelte deltager, så en forbindelse imellem det højere selv og det lavere selv er muligt. Herfra arbejder vi med at kalde sjælen længere ned i kroppen. Det kommer til at betyde at vi pludselig kan skabe det liv, som gerne vil skabes igennem os. Et liv der udspringer fra vores sjæls impulser og som giver os mulighed for at udleve og udfolde vores fulde potentiale.

Vores sjælsworkshops har til formål at skabe de mest gunstige betingelser, så vi kan kalde sjælen ned i kroppen.
 
Vi arbejder med kanaliseret healing, dansemeditationer, øvelser og stille meditationer. Vi åbner for at modtage vores egen sjæl endnu mere og udrenser det, der står i vejen. Vi renser og opgraderer chakraer, arbejder med tankeform omkodninger på energetiske blokeringer og ser clairvoyantisk på, hvad der skal til for at få permanent større sjælsforbindelse.

Vi ser kroppen som vores tempel og mener, at det er vigtigt at vi er fuldstændig centrerede og rodfæstede i kroppen, og derfra åbner op til vores Sjæl og Gud/Universet samt ned til Moder Jord.

Vi arbejder derudover med sjælens 12 tankefrø fra de 12 stjernetegn, hvor der de 12 hellige nætter efter jul er ekstra hul igennem til at få åbnet for vores sjælspotentiale.

Vi åbner for at modtage vores egen sjæl på et dybere plan, og der er her mulighed for et kvantespring energimæssigt, da vi arbejder med at helliggøre ved at sætte symboler ind i kroppen samt arbejder med bestemte energistrømme, der opgraderer chakraerne, aktiverer pinealkirtlen og det tredje øje. Vi skærper også vores bevidsthed omkring hvordan vores sjælskvaliteter bedst kommer til udtryk i verden.

Workshoppen er for dig, der virkelig ønsker vækst og er parat til at give slip i alt det gamle og modtage det nye. Er det dig?

Tilmelding til timiann@timiann.com
Indbetaling til konto i Handelsbanken
Reg.nr. 0890 / Kontonr. 2181610
eller til Mobilepay 53 771 668
Husk at oplyse navn ved betaling.
 
I dyb respekt
Timiann og Signe